Klasseværelset

3-dages projekt for 4.-10. klasse

I KLASSEVÆRELSET undersøger og udfordrer eleverne hverdagen i klasseværelset for en stund. Vi stiller skarpt på de stemninger, situationer og fysiske muligheder der er i netop jeres klasse

Vi undersøger det vante klasseværelse og hinanden i et nyt og legende perspektiv. 

Hvordan kan vi bruge rummet, stole og borde på nye kreative måder? Hvilke stemninger, situationer, ritualer, hierarkier og fysiske muligheder oplever eleverne i netop jeres klasseværelse? 

Ud fra typiske bevægelsesmønstre og scenarier i klassen, udvikler vi dramatisk og koreografisk materiale som sammen med øvelser fra fysisk teater og moderne cirkus bliver til en lille visning i slutningen af projektet.