Tilmelding og venteliste

Optagelse på Teaterskolen kræver tilmelding på vores venteliste. Få adgang til listerne, samt svar på dine spørgsmål på denne side

Tilmelding og venteliste

Optagelse på Teaterskolen kræver tilmelding på vores venteliste. Få adgang til listerne, samt svar på dine spørgsmål på denne side.

Åbent hus og prøvetimer i uge 23 på holdene i Kødbyen

Du kan komme til prøvetime på Teaterskolens hold i Kødbyen i uge 23. Det er gratis og alle i den relevante aldersgruppe er velkomne. Du bliver dog kun tilbudt en plads, hvis du står på vores venteliste.
Det er gratis at tilmelde sig ventelisten.

Du kan komme til prøvetime på:

Børnehold (4.-7. klasse)
Mandag den 1. juni - torsdag den 4. juni kl. 15:15-16:30

Ungdomsgruppe (14-18 år)
Onsdag den 3. juni kl. 18:00-19:00

Voksenhold (18-22 år)
Mandag den 1. juni kl. 18:00-21:00

Alle holdene optager nye elever med opstart i august 2026

 

Spørgsmål og svar vedrørende tilmelding og venteliste

Fold alle ud

Hvordan ved jeg om Teaterbutikken er noget for mig/mit barn?

På holdene i Kødbyen holder vi nogle gange åbent hus, hvor man kan komme til prøvetime. Man får besked, hvis man står på ventelisten. 

Man har desuden mulighed for at få pengene tilbage, hvis man efter første eller anden gang finder ud af, at det ikke er noget for en. Så tag chancen og prøv det af! Man er også velkommen til at ringe os med spørgsmål.

Kan I tilmelde mit barn til ventelisten?

Nej. Vi kan ikke oprette en profil på ventelisten for dig, men du er velkommen til at kontakte os på mail teaterskolen@kk.dk, hvis du oplever at der er problemer i oprettelsen eller du har øvrige spørgsmål.

Hvornår får jeg tilbudt en plads?

Hvis du har tilmeldt dig inden 1. juni, hører du fra os i slutningen af juni om opstart i august. 

Vi tager nogle gange ind fra venteliste i august, oktober og januar. 

Du kan få oplyst din plads på ventelisten ved at henvende dig på teaterskolen@kk.dk, Att. Mette

Hvad koster det at stå på ventelisten?

Det er gratis at tilmelde sig og stå på ventelisten.

Skal man bo i Københavns kommune for at få tilbudt en plads?

Ja. Mindst én forælder skal have bopæl i Københavns Kommune for at få tilbudt en plads på Teaterskolen. Er eleven udeboende skal denne selv have bopæl i Københavns Kommune.

Kan der søges om friplads?

Du har mulighed for at søge økonomisk tilskud for børn under 18 år for nedsættelse af kontingentbetaling for Teaterskolen.

Læs mere om friplads her: Information om Friplads | Teaterbutikken

Kan man få en prøvetime?

Vi afholder åbent hus og prøvetimer inden optagelse af nye elever på hold. Som regel i maj/juni og i oktober/november. Hvis du står på vores venteliste, vil du blive inviteret. 

Det er gratis at komme til prøvetime på Teaterskolen

Hvad koster det at gå på Teaterskolen?

Børnegruppe: Det koster 622 kroner om måneden at gå i børnegruppen i Teaterbutikken. Betalingen sker månedsvis forud, den 1. i hver måned, 11 måneder om året. Juli er betalingsfri måned.

Teaterhold, Amager: Det koster 985 kroner pr. halvår at gå på Teaterhold Amager. Kontingent betales forud pr. 1. august samt pr. 1. januar. 

Unge V, 6.-8. klasse i Valby: Det koster 985 kroner pr. halvår at gå på Unge V i Teater V. Kontingent betales forud pr. 1. august samt pr. 1. januar.

Ungdomsgruppe: Det koster 985 kroner pr. halvår at gå på ungdomsholdene i Teaterbutikken. Kontingent betales forud pr. 1. august samt pr. 1. januar.

Voksenhold: Det koster 934 kroner pr. halvår at gå på voksenholdet i Teaterbutikken. Kontingent betales forud pr. 1. august samt pr. 1. januar.